Lå vi i bjergkæder henover krøllede lagner? I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Muren omkring ordene.

Det dybeste af alt er huden. Under murbrokkerne.