Nu er der en uro i kroppen. Vi bliver verden. Som nu i morges: Som en anden nat, hvor alting var lol lol og hektiske skrig i det fjerne. Skoven forvandler sig til lysning og vand. Forsvinder ikke. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Diamantafkast. Det flød ud af mig, nye sætninger, gamle sætninger, og nu: igen.

Forsvinder ikke. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.