Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Sætninger.

På et stort stykke hvidt. Mørket kaldte vi bare for mørket. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! Regnen, vinden imellem dine læber.