Men mit sprog er et landskab. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. De skygger for lyset sammen med et par tøvende sætninger og den vigtige ro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol. I dagen var en nær stemme næsten vågen.
Det her er en leg. Hvilke krystaller lyste i dine ord? Du ville sige noget, du tav.