Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Svarede du? Jeg hviskede ind i din drøm. Sandet i mine tanker. Hver dag gled med mig videre. Jeg var faldet: en plettet søvn, en dyb melankoli igennem landskabets sorg.

Og vi. Jeg læste i aviser, i glemslen.

Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. En regning. Jeg kunne ikke formulere de sætninger.