At sværme i den flydende luft som en klingende sætning som klynger en krop ud af sig selv og synes nøgen. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene.