Intet glemmes.

At forvandle dette rum. Vi stod derinde.

Mørket kaldte vi mørket. I natten, en fjern stemme, søvn. Jeg kunne glemme det, der glemmes. Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger.

Der var en morgen, et stykke af himlen. Nætterne. Ugerne. Den bekymrede er ude af sig selv.