Da jeg lyttede blev jeg bange. Du siger mit navn.

Men noget blev i de tomme haller. Jeg skrev i en stråle af sol. Glæden som sejlede på tærsklen til natten i strømme af sort. Stille? Som en anden nat, hvor det ikke var muligt. Jeg ville gerne give dig mine. Dine.

Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Vi stod og lyttede.