Ved den kyst, havets langsommelighed. Det var dele af din virkelighed, der gled ind mellem mine læber.

Dansende, legende, lyttende. Provinsen og gågadens sange. Uforståelige sætninger. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne. At lytte gav ikke længere mening. Trak du de yderste bjerge? Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede?