Du mod de kommende kyster. Stille? Det dybeste af alt er huden. Når dine øjne. Det generte i skriften. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Om andre byer, andre verdener. På en skærm.

Udsigten var håbløs. Var det markerne? Her er natten allerede langt bag mig.