Sætninger. Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. Det var skovene.

Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse. Dine diamanter lyser i min mund. Notesbog. Beskydning. Kan jeg være? Kan skriften være genert? Var sætningerne et skred af betydning? Kullet. Ensomheden i linjernes fald. I bussen fulgte en samtale fraværet op. Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger.