Stjernekontinent. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. Et brev. Muren omkring ordene. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Noter. Beskrivelser. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv.