Jeg var de dage. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Stod imod, men gjorde intet. Hvad skal vi med den voldsomme? Afsindighed. Udsalgsvarer.
Udsigten var håbfuld.
Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Forsvinder ikke. Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Det var før du. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.