Bøgerne tegnede deres egen retning. Har vi forskellige øjne? Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Vi bliver verden. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Du beskrev bilerne, deres driven, deres larm. Når jeg skrev dit navn i lyset, faldt en stråle fra månen ind af mit vindue.