Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet. Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. Solens sind. De sidste par nætter sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Du foldede dig ind i mine ord. Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.