Intet ligger bag intet. Det her er en leg. Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille.

Og vi vågnede. De glitrende hemmeligheder inde i stenene.

I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne.

De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.