Jeg tegnede din hud på alting. Vi tænkte på sammensmeltninger, forvitringer, fordampninger. Har vi øjne? Du tabte en kærlighedserklæring på vej til et nyt liv. Vidste du? For hvert lag af betydning i stenene. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Jeg tænker smukke øjne. En uro i kroppen. Jeg prøver at tegne dine sætninger. Og ord.

Brev. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter.