Den afklarede himmel. Mod de yderste bjerge. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Farvede et sår i dit første ord. Vågnede. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Du kom fra? Provinsen og gågadens sange. Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene. Rundt omkring stod bjerge af andres ord. Glasdråbehænder. Stod imod, men gjorde intet. Regnvejrsmeteor. De bløde bakker udenfor byen. Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt. I den periode: udsigten, stilheden.