Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Jeg skriver dagen igang, stille. Hvad skal vi med den voldsomme? Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Men mit sprog er et landskab.

Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Vi er det sarte, de stille. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.