Din krop? Jeg skriver natten i gang, stille. Det giver mening. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab. Over murbrokkerne. Vi er en samtale bag øjnene. Ikke var muligt at komme derind. Intet ligger bag intet.