Det giver mening. Jeg tegnede din hud på alting. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Havde du en sten?

Skyen skjulte noget for fuglene. Vores. Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene. Jeg havde glemt den.

Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Sådan? millioner år gammelt glas i den lysende ørken.