På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. På det tidspunkt slackede vi mens dagene gik ind mellem nætterne. Vi, øjne? Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. I natten, en fjern stemme, søvn. Du i mit vindue, i min vindueskarm. Pludselig en dag gravede vi tunneller til Zoo. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste.