Var jeg stille? Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Der var en morgen, et stykke af himlen. Jeg sad alene i solen. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. På et stort stykke hvidt. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. Sætningerne er et hav.

Du siger noget om månen. Jeg var din krop.