Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Jeg forsvandt. Hvad tæller du til?

Du i mit vindue, i min vindueskarm. Dine diamanter lyser i min mund. I natten, en fjern stemme, søvn. Mørket kaldte vi mørket.

Du trak de yderste bjerge.