…brb… At tale var blevet uoverskueligt. Jeg skriver dagen igang, stille. Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer. Brev i april. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Et brev. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.