Muren omkring ordene. Dine diamanter lyser i min mund. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Uforståelige sætninger at klæde sig i. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? I bussen fulgte en samtale fraværet op. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne.