Et brev. Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Alting ligger bag alting.

Derinde bag skoven. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Det her er ingen leg. Ikke var muligt at komme derind. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Hvad skulle glemmes? Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.