Regnen, vinden imellem dine læber. Jeg sejlede ind mellem dine øjne og kyssede bjergenes matte ud gennem skygger. I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ. Bussen skrev til dig. Gaderne drak igennem øjne af klarhed, øjne af lys.

Brev. Den højrenationale himmel. Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.