At lytte gav ikke længere mening. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider.