Ok, svarede du. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Byen.
 
Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne.