Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Mens jeg læste dine sætninger skrev du videre ind i dig selv.
Noter. Beskrivelser. Sms i den lysende sommer. Ok, svarede du. Sætningerne er et hav. Og tænkte kun på den gennemgribende stilhed, kedsomheden i den første linje.