Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Søge ly.

Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow! Vi bestiger bjerge og sejler på byernes yderste skælven. Det var skovene.