Grå. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? På en skærm. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Fra de største linjer finder vi hver aften – i det mørke mørke som er mørkt – frem til de ubetydeligste videnskabelige sandheder.