Rifterne. Et rum, et rum. Har vi øjne?
 
Regnen, vinden imellem dine læber. De yderste kyster, en grøn sten.
 
Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Jeg forsvinder ikke. Der var intet som skulle glemmes. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.