Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Der løb sætninger ud af dine bryster, die, die, die. Jeg havde endnu ikke mødt dig. Sådan svarede du. Jeg forsvinder ikke.
 
Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.