Landskab d 2.02.18 17:00:28 til 17:00:54

Gennem hullet i min hjerne. Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *