Du må ikke. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene.