Vi stod og lyttede. Afsavn. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig.

Har vi de samme øjne? Jeg ikke dig. I natten, en fjern stemme, søvn. Du siger noget om solen. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.