Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden. Det kunne forsvinde. I mørket, diamanter, dine øjne.

På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne.