Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Kan jeg skrive sådan? Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.