Vores land.

Du mod de kommende kyster. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Et udadvendt rum, et favnende rum. Vi bliver verden.

Om morgenen synes mørket at rykke tættere på min hud, og der er en ulykke som flimrer inde i mine øjne. Nordlysets sitren i din stemme. Sad jeg? Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. I dagen var en nær stemme næsten vågen.