Hav d 11.11.17 16:41:22 til 16:44:04

Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. Jeg var i din krop, og du? Øjne af regn fra det travle. Vi, gamle tanker om stilheden. Jeg læste dine linjer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *