Mod de yderste bjerge. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Jeg var i din krop, og du? Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.