Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Altid er det dette langsomme blik. For hvert lag af betydning i stenene. En flamme slog op af min hals. Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: Stenene og træernes sange.

Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.