Du, dette landskab. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Alting kan forsvinde i de meningsløse øjne. Sådan svarede du. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. At tale var blevet uoverskueligt. Jeg forsvinder. Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold.