De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. En flamme slog op af min hals. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.

Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv.