Brev. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne.