Samtale d 4.11.17 12:18:58 til 12:21:29

Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Jeg forsvandt. Vi har travlt.

Du må ikke forsvinde. Vi bliver verden. Jeg var i morges. Ikke den flod. Når du siger mit navn, svarer min krop. Den bekymrede er ude af sig selv. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.

Skriv et svar