Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Afsavn. Udsagn.

Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Break my bones, sagde du, mit inderste er hvidt ligesom det meste af dit øje. Stolen vipper. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.