Landskab d 31.10.17 17:13:54 til 17:16:23

Det var dele af din virkelighed, der gled ind mellem mine læber.
 
Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid. Sort. Har vi de samme øjne? Nordlyset tøver i vores stemmer. Vores. Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *